Skip to main content

Energimærke

Når en bolig sælges eller udlejes, skal den have en gyldig energimærkning. En energimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand.

Med et gyldigt energimærke, der er gyldigt i 10 år, understøtter jeg ikke kun salgsprocessen, men står også til rådighed, når jeg søger tilskud til energirenovering. Uanset om jeg ønsker at optimere min boligs energieffektivitet for salg eller reducere udgifter gennem energirenovering.

Hvilke bygninger skal energimærkes

Alle nyopførte bygninger på 60 m2 eller derover skal energimærkes som en kontrol af, at bygningen overholder energikravene i bygningsreglementet.

De fleste bygninger, der anvendes til beboelse eller erhverv, skal energimærkes ved salg eller udleje.

Det gælder:

Enfamilieshuse og række,- kæde eller dobbelthuse.
Bygninger med ejerlejligheder
Bygninger med andelsboliger, anparter og aktier i boligfællesskab

Bygninger til udlejning eller bygninger med lejeboliger.

Ved salg af en ejerlejlighed eller ved salg af en andels/anpartslejlighed i en etageejendom skal ejer-, andels/anpartsforeningen betale for energimærkningen og stille den til rådighed for sælger.
(For andels/anparts parcelhuse samt række-, kæde- og dobbelthuse har den enkelte andels/anpartshaver selv pligt at få udarbejdet et energimærke for boligen ved salg)
Ejendomme over 1000 m2 skal energimærkes ved salg, udleje eller overdragelse.